September 29, 2009

Lille Victor Lander er i denne uge i erhvervspraktik hos mig som komiker. Hvilket er skørt. For det første fordi, det indeholder erhverv, for det andet fordi jeg ikke rigtig laver noget. Så vi sover længe, skriver jokes og drikker kaffe (Victor får kakao).

Jeg var selv i erhverspraktik ved en arkitekt — og intet ondt om arkitektfaget, men det er eddermame et lortefag. Ofte sad jeg og kæmpede en hård kamp mod mine øjenlåg. De sagde ned, jeg sagde okay, og så sad jeg der og halv-sov.

Victor har lavet comedy i noget tid, og jeg kender ham i forvejen fra caféerne i Århus. Men i går var han for første gang på i København. På Barbar Bar (byens hyggeligste open mic), og det gik ærligt talt pisse godt. Så vi er positive.

July 22, 2009

Jeg skal optræde på Comedy Zoo i aften. Og du er inviteret. Kom! Jeg lover, det ikke bliver mærkeligt at se mig igen. Jeg ved, jeg var dum dengang. Men jeg har ændret mig. Jeg er en bedre mand nu. Jeg træner. Og spiser bedre. Forleden hjalp jeg en gammel dame over vejen.

July 19, 2009

Mine damer og herrer; mit tweet nummer 2000. Det skete helt uden, jeg vidste det.

Mine damer og herrer; mit tweet nummer 2000. Det skete helt uden, jeg vidste det.

« Previous

Next »

Archive